Posted by: Brian Palmund | august 16, 2010

Albertslunds økonomi og strukturreformen

Bragt på AlbertslundPosten.dk og i den trykte avis.

Kim Bidstrup fremhæver strukturreformen og det specialiserede socialområde som årsagen til de store underskud i Albertslunds økonomi. Jeg er enig i, at en stor del at udfordringerne udspringer af strukturreformen, men jeg mener at der mangler nogle nuancer i billedet.
Det er ganske naturligt, at der følger omkostninger med, når opgaver flyttes fra det tidligere Amt til kommunerne. Vores forvaltninger skulle lære en masse nyt og finde gode måder at løse opgaverne på. De medarbejdere, der løste opgaverne i Amtet, stod ikke til rådighed og deres viden og erfaring er forsvundet.
Men overgangen til kommunal forvaltning kan ikke forklare en meromkostning på 70 millioner om året. Der er ikke ansat 185 nye medarbejdere til at løse opgaverne. Er det så de enkelte serviceydelser, der er blevet dyrere? En kørestol eller en time hos en kiropraktor er ikke tredoblet i pris. Nogle tilbud er blevet mere kostbare, fordi kommunerne har taget opgaver hjem i stedet for at løse dem i fællesskab. Kommunerne har betalt lærepenge hvert for sig i stedet for at slå sig sammen.
Det forklarer ikke hele meromkostningen. En central årsag til meromkostningen er, at der blev visiteret mange flere borgere til ydelser end tidligere. Med ét var der mange flere, der skulle have misbrugsbehandling, tilskud til dette og hint eller anden form for støtte. Man har altså visiteret langt bredere end man gjorde tidligere. Servicen blev udvidet uden at der blev holdt øje med pengene.
Var det en fejl at overdrage ansvaret til kommunerne?
Nej, det mener jeg bestemt ikke, for man skal huske de oprindelige intentioner. Når ansvaret og regningen for behandling flyttes til kommunalbestyrelserne, så sker der en helt central ting: Kommunen sidder med ansvaret for både forebyggelse og behandling. Tidligere var der ikke så meget incitament for at bruge penge på forebyggelse. Det var Amtet, der sparede penge på behandling, når kommunen brugte penge på forebyggelse. Selv om forebyggelse er meget billigere end behandling, så undlod kommunerne at være offensiv på forebyggelse. Til skade for borgernes helbred.
Anbringelse af børn er et af de områder, der er blevet markant dyrere for kommunen. Men samtidig er området også et at de gode eksempler. En målrettet indsats fra forvaltningen har netop flyttet fokus fra kostbare anbringelser til forebyggelse. Der bruges lidt flere penge på forebyggelse og markant mindre på indgriben. Behøver jeg at komme ind på, hvad en tidlig indsats betyder for familien og barnet?
I stedet for at kritisere Regeringen for at give os ansvaret, skal vi tage godt imod muligheden for at løse opgaverne bedre. Dårlig økonomistyring og manglende ledelsesmæssig fokus har gjort indkøringen vanskelig og kostbar, men heldigvis har Regeringen dækket de meromkostninger, kommunerne har haft med at lære alt det nye at kende. Nu må vi selv tage ansvar for at bringe balance mellem behov og den service, der tilbydes. Vi skal udvikle samarbejdet med andre kommuner og investere i forebyggelse. Ikke kun for at spare penge, men fordi det er værdifuldt for vores borgere.

Reklamer
Posted by: Brian Palmund | juli 12, 2010

Venstre bygger kunstgræsbane

Brian Palmund foran det banner, som i lørdags gjorde opmærksom på problemet i, at Albertslund ikke får en kunstgræsbane lige nu.

Artikel bragt på AlbertslundPosten.dk og i den trykte avis.

Med en event i Albertslund Centrum i lørdags satte Venstre fokus på den manglende prioritering af idræt i byen

”Her opføres Albertslunds første kunstgræsbane til glæde og gavn for de 1.000 børn og unge i fodboldklubberne” stod der på et kæmpe banner midt i det udgravede Albertslund Centrum. Det fik mange borgere til at spærre øjnene op. Venstres kommunalbestyrelsesmedlem Brian Palmund var omdrejningspunkt i et event, der skulle sætte fokus på behovet for idrætsfaciliteter i Albertslund.

”Ja, det er jo ikke lige en kunstgræsbane, man tænker på, når man ser gravemaskiner her midt i Centrum. Problemet er da også, at man, her i sommervarmen, nemt glemmer, at ungerne ikke kan spille fodbold om vinteren. Der er mange unge, der gerne vil dyrke sporten og dygtiggøre sig hele året.” siger Brian Palmund og fortsætter:
”Jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke kan tilbyde dem muligheden. Man siger, at man gerne vil prioritere sundhed og man vil bruge idræt til at styrke de unges sociale netværk. Men der er ingen handling bag ordene. Når nu fodbold er den sport, der trækker flest medlemmer, så giver det god mening at sikre dem ordentlige forhold.” udtaler Brian Palmund og indrømmer:
”Der var en forældre, der forklarede mig, at det med de 1.000 unge ikke holder. Foldboldklubberne har op mod 1.700 medlemmer. Men det gør jo ikke sagen bedre.”

Ifølge Brian Palmund er en kunstgræsbane slet ikke så dyr at anlægge, hvis det sker på stadion, hvor der i dag er grusbaner.
”Jeg har set et tilbud på 2,5 million for en kunstgræsbane på stadion. Hvis der anlægges to på én gang, kan stykprisen blive endnu lavere. Når lånet på renoveringen i Centrum er betalt tilbage om 25 år, så har renterne kostet det samme som to kunstgræsbaner. Så renterne alene kunne betale for kunstgræsbanerne på stadion.” siger Brian Palmund.
”Jeg sætter stor pris på den støtte og de skulderklap jeg fik for at sætte fokus på behovet for mere idræt. Det var ikke kun engagerede forældre, der kom forbi. Også trænere og formænd fra idrætsforeningerne satte pris på engagementet, og der var sågar et par aktive socialdemokrater, der udtrykte støtte til fordel for mere idræt,” siger Brian Palmund.
”Besparelser fylder meget i debatten lige nu, og det bliver vanskeligt at finde den rigtige balance i budgettet. Men vi må ikke glemme, at der kommer en tid efter besparelserne, hvor vi skal se fremad. Der skal investeres i fremtiden, og jeg vil gerne have skovlen under de sociale problemer, give borgerne mere motivation og virkelyst i forpligtende fællesskaber og der ser jeg, at idræt og foreningsliv har en nøglerolle.”

Posted by: Brian Palmund | maj 27, 2010

Økonomisk sund fornuft

også bragt på albertslundposten.dk som svar på indlæg af Dogan Polat (S)

Folketingsvalget nærmer sig og et parti ærgrer sig gevaldigt over ikke at kunne indføre det, de rent faktisk lever af, nemlig et massivt overforbrug finansieret af dyre lån.

Når Socialdemokraternes Dogan Polat påstår at regeringen ikke har gjort krisen mindre og at der er givet ufinansierede skattelettelser til de rige, så er det ikke bare helt forkert, det er også en undervurdering af vælgernes intelligens.

Regeringen har brugt de gode år på at afdrage voldsomt på statens gæld. Det betyder at vi ikke skal tynges af enorme rentebyrder, som tilfældet er i mange europæiske lande.

Hvis Regeringen havde lyttet til Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti i de gode år, og brændt overskuddet af på fest og farver. Så havde situationen være lang mere dyster i dag. En kæmpe gæld og langt større spænd mellem indtægter og udgifter. Spareudfordringen havde være mange gange større. Hver eneste krone, der betales i renter, skal tages direkte fra velfærden og afleveres til bankdirektøren.

Dogan mener ikke Regeringen har gjort noget for at mindske krisen. Det passer bare ikke. Regeringen har foretaget en lang række initiativer, på en lang række områder. Timet og doseret, så det vil få den bedste effekt på både kort og lang sigt. Regeringen har på en ansvarlig måde sikret 25.000 arbejdspladser og ledighedskurven er knækket.

Dogan udtaler, at Regeringen har givet ufinansierede skattelettelser til de rige. Igen gøres der regning uden vært. Skatteomlægningen er faktisk overfinansieret på sigt. At resultatet skulle blive til en underfinansiering, kan kun ske ved, at borgerne spare voldsomt på energien og dermed de grønne afgifter, at det modsvare skattelettelsen på arbejde. Hvis det sker, så kan vi nok leve med det. At lettelserne skulle være til de rige, er noget værre vås. Skattefordelingen er helt den samme. De 10% der tjener mest, vil stadigt betale ca. 11 gange mere i skat, end dem der tjener mindst. Lettelsen i topskatten er desuden udsat i 3 år.

Som modspil, skulle en times mere arbejde om ugen kunne løse alle problemer. Hvis dette skulle ske i Albertslund, ville arbejdstimerne og lønningerne vokse med ca. 65 årsværk, der så skulle spares væk. Det kan så lægges oven i de besparelser, vi sidder med, p.g.a. kostbare miljø- og kulturtiltag, tilmed for lånte penge. Halleluja.

Posted by: Brian Palmund | maj 9, 2010

Varme hænder eller kold beton?

bragt på albertslundposten.dk

Politiske prioriteringer og beslutninger kan ofte være vanskelige. Men i den aktuelle økonomiske situation, er valget mellem varme hænder eller kold beton ganske let. Venstre prioriterer den borgernære service.

Skal vi sætte al vedligeholdelse af byen i stå, når økonomien er stram? Naturligvis ikke, det er dumt at spare på nødvendig vedligeholdelse. Det bliver bare dyrere i længden. Er det så forkert at bruge 10 millioner til beton i Albertslund Centrum? Ja, absolut!

Man vil sige, at beslutningen ikke koster borgernær service, for midlerne kommer fra ekstraordinære lånemuligheder. Det man vil glemme at sige er, at med låneomkostningerne koster beslutningen reelt omkring 15 millioner og at alle pengene skal betales tilbage.

Har disse konsekvenser reelt nogen betydning? Hvis det betyder, at der skal fyres en pædagog og en hjemmehjælper, så ja. Med det sparekatalog jeg sidder med, er det netop konsekvensen.

Jeg ser gerne at Albertslund Centrum bliver mere attraktivt, men tidspunktet er ikke rigtigt. I en situation hvor mange dygtige medarbejdere risikerer at miste sit job, er vi nødt til at handle ansvarligt.

Posted by: Brian Palmund | april 15, 2010

Cirkus 2620

brag på albertslundposten.dk

På kommunalbestyrelsesmødet den 13. April, var oplevelsen mest af alt et omrejsende cirkus, der gør et stur-stur nummer ud af ingen ting.

Sagen omkring boldbanen på Storagergård blev taget af, da man tilsyneladende ikke har lyst til at forholde sig til den dumme sag og få den afsluttet. Så nu kan ungerne nøjes med, at kigge på banen mindst en måned mere.

Fordelingen af almisserne på kulturudvalgets anlægspulje, kunne der heller ikke rigtigt findes nogen enighed om. Partierne mente det ene og det andet. For eller imod sit eget forslag? Er der pludseligt et alternativt flertal?

Det er også vanskeligt når der ligger gode forslag, som mange idrætsforeninger og dets medlemmer kan få stor glæde af, og der samtidigt kun er 207k at gøre godt med. Med vores anstrengte økonomi er vi selvfølgeligt nød til at sige nej til nogle investeringer, for at passe på finanserne. Det vender jeg tilbage til.

Vi skal spare på energien, selvfølgeligt skal vi det. Det er godt for miljøet og godt for elregningen. Derfor er der lavet et katalog med forslag til energibesparelser for kr. 4.444k der kan spare 195 ton co2 årligt og betale sig hjem inden for en overskuelig årrække. En tilsyneladende smuk harmoni.

Men fordi vi allerede er energieffektive i Albertslund, koster en besparelse på 1 ton co2 dermed kr. 22.790. Hold da op tænker man måske. Hos Danmarks Naturfredningsforening kan man købe en co2 reduktion på 1 ton for kr. 150.

Er det virkeligt kun mig, der ikke forstår proportionerne her? Man vil ikke finde 300k til nærværende projekter, for vores børn i idrætsforeningerne. Men vi betaler gladelig 4.414k i overpris for co2 besparelser? (og så er låne omkostningerne på halvdelen ikke medregnet)

Var der noget med, at miljø indsatsen stort set ikke koster noget? Det er ikke så mærkeligt, at økonomien ser ud som den gør!

Posted by: Brian Palmund | marts 18, 2010

Der er behov for din hjælp

Kære medborger,
Jeg retter en henvendelse til dig, på vegne af nogle børn i vores by, der har et helt særligt behov for hjælp.

Vi har desværre en del børn, der har det rigtigt vanskeligt, i sit hjem og i sit liv. Små børn der ofte må være vidne til druk, konflikter og vold. Børn der oplever svigt og ikke får den omsorg, som alle børn har brug for.

Hvad værre er, at disse børn som reglen ikke forstår, hvad der sker. Mange føler skyld eller ligefrem prøver at tage ansvar for mor eller far, når det går rigtigt dårligt.

Når der trædes til i kommunalt regi, så er vores medarbejdere gode til at tage hånd om både børn og forældre. Der gøres en stor indsats for at skride tidligt og rigtigt ind. Men der er brug for flere aflastningsfamilier, der kan træde til, når det brænder på, og plejefamilier der er parate til tage imod børnene, når det nødvendigvis skal være mere permanent.

Kommunen må ofte bruge døgninstitutioner, når disse børn skal anbringes. Døgninstitutionerne har dygtigt personale, der forstår børnene og ved hvad børnene har brug for, men i mine øjne bør døgninstitutionerne kun anvendes midlertidigt. De kan ikke udfylde et barns behov for et permanent tillidsfuldt forhold til voksne og kan ikke skabe rammerne for en normal og tryg opvækst.

Jeg vil gerne bede dig om, at tage en stund og overveje med dig selv, om ikke du har plads i dit hjem og dit hjerte til at gøre en uvurderlig forskel for disse børn. Jeg ved det ikke er en beskeden ting at bede om. Jeg ved at det er en stor opgave og et stort ansvar. Men hvis ikke velfungerende voksne er parate til at løfte dette ansvar, så vil nogle af disse børn sidde tilbage med store ubærlige byrder.

Hvis ikke du er afvisende for min bøn, så vil jeg opfordre dig til at kontakte Døgnplejegruppen i Familieafsnittet på kommunens fælles tlf. 43 686868, hvor du kan få mere af vide om hvad det indebærer at være aflastnings- eller plejefamilie.

Udsæt ikke overvejelsen til i morgen. Gør den gerne med din samlever.
Brian Palmund
Forhenværende anbragt

Posted by: Brian Palmund | marts 18, 2010

Ansvarlig økonomi

Nu da valgkampen er kommet på afstand, håber jeg, at de øvrige partier også vil snakke ærligt om Albertslunds økonomiske situation.

I mange år har Albertslund levet over evne. Der er brugt langt flere penge, end der har været indtægter til at dække. Vi har levet på staten og de øvrige kommuners nåde og i dag udgør 40% af byens indtægter tilskud og nødhjælp.

En del af den økonomiske ubalance kan tilskrives særlige udfordringer, med mange indvandrere, ringe sundhedstilstand og et mindre skattegrundlag. Samtidigt har vi dog haft væsentlig mindre grupper af plejekrævende ældre at se til. Når disse ting lægges sammen, svarer det ikke til det merforbrug, der har været. Der er også andre årsager.

I mange år har man politisk valgt at have et meget højt serviceniveau på stort set alle området (idræt undtaget). Når der ikke har været et dækningsbidrag at tage af, har man optaget lån til at dække udgiften.

Her skal jeg måske lige forklare en uheldig sideeffekt ved at låne penge: Det koster en masse penge.

Nu har Albertslund fået lov at låne til projekter, der ellers ikke var planlagt til 2010. Samlet 85 mio. Det koster bare 45 mio. i omkostninger og betyder, at der skal findes 6-7 mio. i årlige besparelser på driften.

Med andre ord, hver gang vi bruger kr. 100, skal vi have kr. 150 op af lommen!

Frem mod budget 2011, skal der findes i omegnen af 100 mio. i besparelser. Er det så smart at sende endnu flere skattekroner ned i bankernes lommer?

Jeg håber at Borgmesteren vil samle de røster i sit bagland, der råber ”Lån, Lån, Lån” og forklare dem, hvorfor det ikke er løsningen på de økonomiske problemer.

Jeg har hørt et argument om, at det vil lette likviditeten. Men det svarer til at åbne et Master Card, for at betale renterne på et Accept Card. Det er IKKE en økonomisk ansvarlig linje.

Brian Palmund,

Kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre

Posted by: Brian Palmund | januar 26, 2010

Nedlæg integrationsrådet

læserbrev bragt på albertslundposten.dk

Integrationsrådet har ikke formået at bidrage til en øget integration eller fremlægge konkret viden, der kan anvendes politisk til reelt at forbedre integrationen i Albertslund.

Hvis ikke den kommende formand for rådet har ambitioner om at fremlægge konkrete operationelle forslag, der kan fremme den nødvendige integration af nydanskere ind i vores fællesskab, så kan rådet lige så vel nedlægges.

Der bliver snakket om kultur, men er ikke for alvor gået ned i materien for at finde de enkeltdele i kulturen, der forhindrer disse medborgere i at indtage en ligestillet plads i det danske samfund. Jeg fornemmer en berøringsangst og et misforstået hensyn, når man mener at disse indvandrere kan beholde alle dele af deres kultur. Når f.eks. dansk sprog er en nødvendig forudsætning for at få et job og give børnene en fornuftig skolegang, så nytter det ikke noget at anbefale andet end dansk som modersmål. Bevares, familierne skal da snakke med deres børn, men de skal også vide, at hvis ikke de og deres børn hurtigt lærer dansk, så vil de få unødigt vanskeligt ved at begå sig.

Tage Dræbye mener, at bl.a. Venstre er hård i retorikken for at tækkes vælgere. Det må Tage Dræbye have misforstået. Når vi mener at dansk som fremmedsprog ikke er godt nok for børnene, kan det måske virke hårdt. Men nogen skal forklare hvilke forudsætninger, der skal på plads for at indgå i samfundet på lige fod med alle andre.

Det er min opfattelse, at den danske befolkning er rummelig, åben og modtagelig for nyt. Der er dog enkelte danske grundværdier som ligestilling og ytringsfrihed, der skal respekteres, for at integrationen kan lykkedes. De kan ikke gradbøjes og på disse grundværdier er det ikke det danske samfund, der skal give sig.

Jeg håber, at det kommende integrationsråd vil levere konkrete analyser og forslag, der både rammer essensen af problemstillingerne og er politisk anvendelige. Hvis ikke integrationsrådet reelt bidrager til at fremme integationen, kan vi lige så godt spare den endeløse række af møder, der ikke fører nogen vegne hen.

Med venlig hilsen
Brian Palmund, Byrådsmedlem for Venstre i Albertslund

Posted by: Brian Palmund | januar 9, 2010

I arbejdstøjet…

Valget er overstået og den nye kommunalbestyrelse er sammensat. Sidste valgperiode er lukket ned og den nye er begyndt.

Der er mange udfordringer der skal arbejdes med og der skal findes nye løsninger.

Vi skal bringe omkostningerne ned og samtidigt fastholde serviceniveauet. Vi skal gøre mere for at hjælpe de børn og familier der er har det vanskeligt og forberede en voksende gruppe af seniorer Samtidigt med at budgettet bringes i balance og byens store gæld reduceres.

På nogle områder skal vi finde de bedste løsninger fra andre egne af Danmark. På andre områder skal innovere og sætte standarden for andre.

Det bliver en stor udfordring at drive og udvikle Albertslund i den aktuelle situation. Der vil komme løsninger vi kan glæde os over og sikkert mange som vi gennemføre alene fordi vi er nød til det.

Jeg har i min valgkamp lovet at knokle for de gode løsninger, dem der skaber værdi for den enkelte borger. Jeg har lovet at samarbejde og tage et medansvar når det gælder. Det vil jeg gøre, men kvaliteten af løsningerne vi i høj grad afhænge af de andre politikeres mod og vilje. Mod til at gennemføre de nødvendige beslutninger og viljen til at finde den vej, som både giver meningsfuld service for borgerne og er økonomisk ansvarlig.

Jeg er klar og glæder mig til at tjene albertslundborgernes interesser.

Godt nytår
Brian

Posted by: Brian Palmund | november 5, 2009

Venstres ambition for Albertslund

Jeg har gennem længere tid, stukket til Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, for at få dem til at fremlægge noget mere konkret for Albertslunds fremtid, end det reklamebureauerne kan komme op med i overskrifter. Nu har deres ledelser og borgmesterkandidat haft tid nok til at overbevise mig både i avis, online og på debatmøderne. Intet konkret har jeg fået. Man vil opprioritere alt uden penge og intet gøre for at rette op på økonomien. Jeg fornemmer en modløs og opgivende indstilling hos Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. Jeg har endnu ikke set tegn på hverken visioner, lederskab eller handlekraft hos borgmesterkandidaten. Trist for Albertslund, for så får vi bare mere af det samme: ingenting.

Jeg vil derfor redegøre for det, jeg og Venstre ønsker at gennemføre for at rette op på økonomien og etablere et råderum for handling. For at målrette en indsats der hvor Albertslund har de største udfordringer og fastholde en aktiv indsats på f.eks. miljøområdet, uden at det undergraver økonomien.

Den overordnede prioritering er målrettet det, jeg mener er vigtigst for Albertslund lige nu er:Sikre en bedre skolegang for tosprogede og børn med svagt bagland og samtidigt et bedre arbejdsmiljø for lærerne.

  • Sikre bedre idrætsfaciliteter og arbejde for at flere bruger idræts tilbud og deltager i klub/foreningslivet, særligt for borgere med indvandre baggrund.
  • Væsentligt forbedret sundhedstilbud og højere levealder.
  • En bedre og mere værdig ældreservice og forberedelse af en stigning i ældrebefolkning.

Troværdig økonomi

Hvis Albertslund var en bank, ville vi blive lukket omgående. Selv Roskilde Bank ville se hæderlige ud ved siden af. Der er ingen gennemsigtighed i hverken budgetter eller regnskaber. Der er mangelfuld styring og opfølgning. Man kan ikke få at vide, hvad ting reelt koster eller hvilken værdi, der reelt skabes gennem initiativet. Det er nærmest umuligt at prioritere mellem tiltag, hvorfor det altid er grønthøsteren, der kommer frem, når der skal findes penge.

Venstre ønsker, og det burde enhver ny borgmester også, at gennemføre en række tiltag, for at trække en streg i sandet og skabe et fremadrettet fokus, der kan etablere den nødvendige politiske dynamik.

Det handler dels om at få økonomien under kontrol, dels indarbejde nogle metoder til at gøre prioritering mulig og dels gøre det muligt at følge målsætninger og sikre, at de ønskede værdier skabes for borgerne. I dag er alt per definition opprioriteret, men der er lidt eller ingen forbedring at spore for borgerne.

Økonomisk gennemsigtighed

Der skal udarbejdes et nettobudget, der viser alle de lovbundne omkostninger, som f.eks. overførselsindkomster, der ligger fast og ikke kan påvirkes. Dermed kendes også det råderum som Albertslund og dermed politikerne reelt kan prioritere inden for.

Der skal foretages en beregning af de effekter, der opnås gennem regeringens afbureaukratiseringsreform, så disse enten kan anvendes i de forskellige områder som øget aktivitet eller samles til finansiering af nye initiativer på f.eks. idræts- eller sundhedsområdet.

Der skal foretages en tilsvarende beregning af de samlede omkostninger til miljø, dels direkte omkostninger til miljøkonsulenter mv. og dels de omkostninger i samtlige forvaltninger og institutioner som følge af særlige krav og løbende kontrol.

Der skal laves en opgørelse af samtlige omkostninger til sociale projekter, både dem, der er selvstændige, og dem der ligger under rundt om i forskellige forvaltninger og institutioner.

Når vi kender de reelle tal for byens økonomi og aktiviteter, bliver det muligt at fastlægge et budget. Det bliver muligt at foretage en direkte prioritering og undgå at de brede tiltag som f.eks. miljøcertificeringen spiser de enkelte institutioners budgetter op indefra.

Økonomisk og politisk styring

For at få kontrol over økonomien og få værdi ud af de forskellige tiltag, er der behov for en ændret praksis på et par områder.

Den særlige indsats i ”fyrtårne” bør finansieres i puljer, således at prioriteringen kan justeres op og ned år for år, ved at tildele flere eller færre midler til området.

Puljerne bør samtidigt have en formålsparagraf og et sæt af målsætninger, der kan styres efter. F.eks. at:

  • Miljøindsatsen i 2010 skal målrettes en energibesparelse på mindst 2 MW og mindst 200 tons CO2.
  • Den sociale indsats skal målrettes, så antallet af indvandrerforældre uden dansk kundskaber nedbringes med 10% og antallet af børn, der starter i skole uden basisdansk nedbringes med 1/3.
  • Antallet af unge der hverken arbejder eller er under uddannelse halveres.
  • Indsatsen på skoleområdet målrettes tosprogede elever, således at andelen der ikke modtager lektiehjælp hjemme bliver reduceret med 40%.
  • Investeringer på idrætsområdet målrettes, således at kapaciteten øges og antallet af medlemmer generelt i foreningerne øges med 20% og andelen af indvandrer, der anvender idrætstilbud øges til 15% og antallet af træningstimer øges med 10%.

På dette grundlag er det muligt at vurdere alle forslag på, om det passer ind i målsætningerne, hvilken effekt det forventes at have og hvad omkostningen vil være. Det bliver muligt at prioritere de tiltag, der har mest værdi for borgerne og skabe langt mere velfærd for pengene end i dag.

Samtidigt vil de forskellige tiltag ikke belaste de enkelte forvaltninger eller institutioners almindelige driftsbudgetter. Miljøkontrol vil ikke spise undervisningstimer og økologi vil ikke reducerer antallet af udflugter i børnehaven, da indsatsen finansieres på særskilt budget.

Økonomisk prioritering kan foretages af politikerne ved at vurdere de enkelte puljer og tiltag. Behovet for at gennemføre 2% besparelser på tværs af forvaltningerne vil blive reduceret og politikerne vil få et større og direkte ansvar for de besparelser, der gennemføres.

Anlægsinvesteringer

Albertslund har et stort behov for investeringer i nye anlæg og vedligeholdelse af gamle. Samtidigt investerer og binder Albertslund mange midler i besiddelser som Albertslund Centrum og grunde på Roskildevej og andre steder. Disse besiddelser bidrager ikke med værdi for byens borgere.

Et salg af Albertslund Centrum vil ikke betyde at Albertslund Centrum forsvinder. Derimod vil en ny ejer have incitament til gennemføre tiltrængte investeringer og samtidigt sikre at Centrum er så attraktivt som muligt. Ved at frasælge Centrum til en engageret ejer, vil Albertslund samtidigt ikke blive belastet på anlægsbudgettet og undgå konflikten med anlægsloftet.

Albertslund skal have og opkøbe grunde i byen, som har et direkte formål for borgerne til f.eks. opførsel af børnehaver eller plejehjem. Hvis ikke besiddelserne har et direkte formål, bør de afhændes og indtægterne investeres i f.eks. idrætsanlæg og et sundhedshus, der har et formål rettet mod bedre service og mere velfærd.

 

Venstres prioritering

På et grundlag med økonomisk gennemsigtighed og mulighed for økonomisk styring, skal der så foretages en politisk prioritering. Denne er selvfølgelig forskellig fra parti til parti, selv om de fleste områder vil have en bred opbakning.

Særlige indsatsområder

Albertslund har store udfordringer omkring socialt udsatte familier og en stor gruppe tilflyttere, der har det vanskeligt med Dansk. Begge grupper har behov for en særlig indsats, for at få det bedste ud af uddannelsessystemet og få et stærkt fundament i samfundet.

I alt for høj grad overlades ansvaret til skolerne, der ikke bare skal undervise vores børn, men også løse sociale problemer og håndtere meget vanskelige børn. Det gør deres arbejde urimeligt hårdt og stort set umuligt at udføre deres erhverv.

Indsatsen i skolen, med at ruste de børn, der har særlig behov for undervisning, skal fortsætte. Der skal gøres en direkte indsats for at få de udsatte børn og familier til at anvende tilbud omkring idræt og foreninger i almindelighed, dels for at sikre et stærkere socialt netværk og dels for at få en tilknytning til mere velfungerende familier.

Skolen skal understøttes langt bedre af det sociale område. Lærerne bør støttes og aflastes ved at et socialt service team kontakter familierne hver eneste gang, en elev ikke kommer i skole eller ikke har lavet lektier.

Hver eneste gang skal familien have at vide, hvad der kræves af dem og hvorfor det er vigtigt at børnene passer deres ting og de bliver understøttet af hjemmet. Mange problemer vil kunne tages i opløbet.

Det vil koste en stor pose penge, men lærernes arbejdet vil blive nemmere efter relativt kort tid og fagligheden blive forbedret efter en kort årrække.

Miljø

Albertslund har gennemført en massiv indsats på miljøområdet, til gavn for borgerne og for at presse andre frem i skoene. Det er godt. Men den nuværende prioritering med en miljøcertificering er en kostbar løsning, der er en hæmsko for en fortsat offensiv miljøindsats.

Miljøcertificeringen betyder ikke bare at vi skal have en kostbar stab til at kontrollere indsatsen og lave rapporter, for at beholde et stykke papir på borgmesterkontoret. Den medfører også en stor skjult indsats i samtlige forvaltninger og institutioner, der spiser ressourcer på alle budgetter. Denne skjulte indsats er svær at måle og er bedre brugt på øget aktivitet i de enkelte områder eller samlet i større investeringer.

Venstre vil foretrække årligt at sætte et budget af til direkte miljøinvesteringer, hvor målsætninger og effekter er konkrete og virkeligt flytter noget.

Idræt

Idræt og anden fysisk aktivitet er den bedste forebyggelse af sundheden og samtidigt giver det overskud til mere i hverdagen. Derfor skal Albertslund have de nødvendige idrætsfaciliteter til at understøtte foreningerne og de frivilliges arbejde. Niveauet skal løftes til det samme som vores nabokommuner og omfatter en ny svømmehal i nord, en opvisningshal ved stadion og 2 kunstgræsbaner, én i syd og én i nord.

Det vil ikke bare koste mange penge, det vil også tage lang tid at projektere og anlægge. Derfor bør planerne lægges nu og gennemføres over en periode på 5-8 år.

Økonomisk set skal der findes sponsorer, etableres samarbejder med andre kommuner og måske også ske en vis medfinansiering af foreningerne. Ved at afhænde besiddelser som Albertslund Centrum og andre unyttige grunde, kan der findes en del af det økonomiske grundlag til at gennemføre de første og vigtigste investeringer.

Ud over den fysiske etablering af tiltrængte faciliteter skal der gennemføres en indsats målrettet de borgergrupper, der i dag slet ikke benytter idrætstilbud og arbejde for at disse får gavn af disse tilbud og at der løbende kommer flere frivillige kræfter til at drive foreningsarbejdet. Det er godt for foreningerne og for borgerne.

Sundhed

Sundhedstilstanden og levealderen er væsentlig ringere end i resten af regionen og landet som helhed.

Derfor skal vi have et sundhedshus, der både kan yde en mere fleksibel service for borgerne og en mere fokuseret indsats over for de borgere som har en særlig risiko for indlæggelse eller med kroniske lidelser. Særligt gælder det ældre og indvandrer, der er særligt disponeret for bestemte sygdomme.

Indsatsen med sundhed og forebyggelse skal styres af et centralt team af læger, sundhedsplejersker og sygeplejersker. Disse skal proaktivt tage kontakt til ældre og løbende understøtte hjemme- og ældrepleje. Dette vil sikre at antallet af unødige, langvarige og kostbare forløb med indlæggelser og genoptræning undgås.

Sundhedshuset skal også varetage en række behandlinger for kroniske lidelser som f.eks. diabetes, der ikke behøver blive udført på et hospital. Det vil gøre servicen mere effektiv og billigere end indlæggelser.

Samtidigt vil det blive langt mere trygt for borgerne med en service lokalt eller hjemme hos borgeren.

Et sundhedshus er en investering. En del af denne investering vil kunne finansieres med hjælp fra Regionen, der også vil have en stor fordel af en fokuseret lokal indsats. I løbet af kort tid vil investeringen betale sig hjem med en forbyggende indsats for dem, der ellers ville blive indlagt. Det er langt billigere, når indlæggelse og genoptræning kan undgås.

Tak fordi du tog dig tiden til at læse hele dette indlæg!

Med venlig hilsen
Brian Palmund
Spidskandidat for Venstre i Albertslund
Kandidat til Region Hovedstaden for Venstre

« Newer Posts - Older Posts »

Kategorier