Posted by: Brian Palmund | februar 10, 2011

SF – nu uden fornuft og samvittighed

Har SF forkastet fornuften og mistet samvitigheden?Venstre ser Socialistisk Folkepartis hårde linie som et forsøg på at fremstå ansvarlig, men i virkeligheden svigter sit eget politiske grundlag.

Jeg har altid respekteret Socialistisk Folkeparti for at være ærlige og for beredvilligt at deltage i en politisk debat. De plejer at lytte og vægte argumenterne inden de træffer de vigtige beslutninger. Men det er åbenbart slut nu.

Vi er enige om, at den nye skole skal have nogle ekstra ressourcer til udvikling i en periode, men vi ønsker ikke at tage pengene fra de svage børn på kommunens andre skoler. Vi har forsøgt at komme i dialog omkring en bedre financiering, men de holder sig for ørene.

Demokratiet har fået trænge kår, efter Socialistisk Folkeparti har indgået et smalt budgetforlig med Socialdemokraterne. Et forlig der angiveligt skulle holde de borgerlige ude.

Vi borgerlige partier havde en rigtig god dialog med Borgmesteren, men efter at SF havde været inde over, var der ikke rigtigt plads til indrømmelser. Derimod skulle vi acceptere både mundkurv, håndjern og syltekrukker – ikke ligefrem en invitation til samarbejde.

Nu bliver vi udsat for massiv kritik fra Socialistisk Folkeparti og beskyldninger om at vi ikke vil samarbejde. Det på et tidspunkt hvor vi netop lægger op til dialog. Det blev øjeblikkeligt afvist, med et krav om at anvise en bedre financiering. Når vi så fremlægger – hele fire – konkrete forslag, så spilder vi kommunalbestyrelsens tid og bliver afvist med et krav om, at vi skal stille forslaget i fortiden – længe før sagen ligger på bordet. Hvad har de forestillet sig?

Det bekræfter blot at Folkesocialistene er selvtilstrækkelige. Når de kalder en debat om politisk prioritering for spild af tid, så finder jeg det arrogant. Når de har bare Socialdemokraterne som støtteparti, er dialog med de fem andre partier bare til besvær. Det overrasker og skuffer mig ærlig talt. Jeg var af den overbevisning at Socialistisk Folkeparti ville se til udsatte børn – på alle skoler i byen. Socialistisk Folkeparti støtter frisk beton i centrum for 10 millioner og besparelser på socialt udsatte børn for et tilsvarende beløb. Jeg kan godt forstå de ikke har lyst til at snakke om det, men det er en social skævert vi må rette op på.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: