Posted by: Brian Palmund | august 16, 2010

Halvårsberetning

Bragt på AlbertslundPosten.dk og i den trykte avis.

Nu er første halvår af valgperioden overstået og Kommunalbestyrelsen holder ferie efter et hektisk forår. Som nyt medlem af kommunalbestyrelsen har der været rigtigt meget at se til. Kommunalbestyrelsesmøder med tomme tykke dagsordner. Formelle udvalgsmøder, uformelle møder med politiske kollegaer, møder med borgere, møder med medarbejdere og møder med bestyrelse og medlemmer i baglandet. Nu kan det måske lyde, som om at det hele går op i møder, men der går mindst lige så meget tid med forberedelse, at læse og sætte sig ind i sager, følge op, koordinerer, sætte ting i gang og måske også lige lette hjertet i et læserbrev.

Jeg hørte engang, at man skulle regne med omkring 10 timers arbejde om ugen til det politiske arbejde. Det passer måske fint for et anonymt medlem af en stor gruppe. For mit eget vedkomne er det nok nærmere det dobbelte. Heldigvis er det spændende og medrivende at være med til at bryde holdninger og stille spørgsmålstegn ved de forslag, der tilsyneladende ikke har nogen værdi for almindelige borgere i byen.

Hvad har så været godt?

Samarbejdet i kommunalbestyrelsen har været godt på tværs af partiskel. I de fleste sager er det ikke indholdet, men tilgangen man kan være uenig i og der kan man normalt tale sig til rette. Forvaltningerne gør et formidabelt arbejde med at forberede sagernes gang og understøtte den politiske proces. Til tider må det være en særdeles vanskelig opgave at få svaret på alle vores spørgsmål, samle og sammenfatte svar og få sammenstykket løsninger, som flertallet kan være tilfredse med. Det har været rigtigt godt at møde mange af de medarbejdere og borgere, der rundt om i kommunen står for skud i sparekataloget. Det betyder meget, når der skal tages beslutninger, der påvirker både arbejdspladser og den borgernære service i byen.

Hvad har været mindre godt?

Jeg er blevet belært om, at anlægsinvesteringer for 85 millioner ikke betyder varige driftsbesparelser, da anlæg er engangsinvesteringer. Det er også meget fint, men hvis man låner pengene over 25 år, så koster det 6-7 millioner om året, svarende til 18 medarbejdere. Selv om flere af investeringerne er fornuftige, mener jeg, at vi i sparetider skal tænke meget grundigt over, hvad vi låner penge til.

Samtidigt vælger man at låne de mange penge uden at konsultere parterne omkring budget 2010. Lånemuligheden opstod godt nok efter budget 2010, men der er ikke meget fidus i at deltage i budgetforliget, hvis man ikke inddrages, når der skal disponeres så mange penge i budgetåret.

Hvad er forventningerne fremad?

Der skal laves et budget og jeg forventer, at opgaven bliver løst. Jeg forventer, at budgettet giver en varig balance i økonomien, så der kan ses fremad. Albertslund har ikke kun problemer med økonomien. Der er også et stort behov for at investere i idræt, sundhed og skole. Vi skal have flere unge med i idrætsklubberne og der er behov for bedre faciliteter. Indsatsen på sundhedsområdet skal styrkes, så borgernes sundhedstilstand og levealder forbedres. Der skal investeres i skolerne, så vi kan få de unges kompetencer op på landsgennemsnit og fornuftige muligheder i deres voksenliv.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: