Posted by: Brian Palmund | august 16, 2010

Albertslunds økonomi og strukturreformen

Bragt på AlbertslundPosten.dk og i den trykte avis.

Kim Bidstrup fremhæver strukturreformen og det specialiserede socialområde som årsagen til de store underskud i Albertslunds økonomi. Jeg er enig i, at en stor del at udfordringerne udspringer af strukturreformen, men jeg mener at der mangler nogle nuancer i billedet.
Det er ganske naturligt, at der følger omkostninger med, når opgaver flyttes fra det tidligere Amt til kommunerne. Vores forvaltninger skulle lære en masse nyt og finde gode måder at løse opgaverne på. De medarbejdere, der løste opgaverne i Amtet, stod ikke til rådighed og deres viden og erfaring er forsvundet.
Men overgangen til kommunal forvaltning kan ikke forklare en meromkostning på 70 millioner om året. Der er ikke ansat 185 nye medarbejdere til at løse opgaverne. Er det så de enkelte serviceydelser, der er blevet dyrere? En kørestol eller en time hos en kiropraktor er ikke tredoblet i pris. Nogle tilbud er blevet mere kostbare, fordi kommunerne har taget opgaver hjem i stedet for at løse dem i fællesskab. Kommunerne har betalt lærepenge hvert for sig i stedet for at slå sig sammen.
Det forklarer ikke hele meromkostningen. En central årsag til meromkostningen er, at der blev visiteret mange flere borgere til ydelser end tidligere. Med ét var der mange flere, der skulle have misbrugsbehandling, tilskud til dette og hint eller anden form for støtte. Man har altså visiteret langt bredere end man gjorde tidligere. Servicen blev udvidet uden at der blev holdt øje med pengene.
Var det en fejl at overdrage ansvaret til kommunerne?
Nej, det mener jeg bestemt ikke, for man skal huske de oprindelige intentioner. Når ansvaret og regningen for behandling flyttes til kommunalbestyrelserne, så sker der en helt central ting: Kommunen sidder med ansvaret for både forebyggelse og behandling. Tidligere var der ikke så meget incitament for at bruge penge på forebyggelse. Det var Amtet, der sparede penge på behandling, når kommunen brugte penge på forebyggelse. Selv om forebyggelse er meget billigere end behandling, så undlod kommunerne at være offensiv på forebyggelse. Til skade for borgernes helbred.
Anbringelse af børn er et af de områder, der er blevet markant dyrere for kommunen. Men samtidig er området også et at de gode eksempler. En målrettet indsats fra forvaltningen har netop flyttet fokus fra kostbare anbringelser til forebyggelse. Der bruges lidt flere penge på forebyggelse og markant mindre på indgriben. Behøver jeg at komme ind på, hvad en tidlig indsats betyder for familien og barnet?
I stedet for at kritisere Regeringen for at give os ansvaret, skal vi tage godt imod muligheden for at løse opgaverne bedre. Dårlig økonomistyring og manglende ledelsesmæssig fokus har gjort indkøringen vanskelig og kostbar, men heldigvis har Regeringen dækket de meromkostninger, kommunerne har haft med at lære alt det nye at kende. Nu må vi selv tage ansvar for at bringe balance mellem behov og den service, der tilbydes. Vi skal udvikle samarbejdet med andre kommuner og investere i forebyggelse. Ikke kun for at spare penge, men fordi det er værdifuldt for vores borgere.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: