Posted by: Brian Palmund | april 15, 2010

Cirkus 2620

brag på albertslundposten.dk

På kommunalbestyrelsesmødet den 13. April, var oplevelsen mest af alt et omrejsende cirkus, der gør et stur-stur nummer ud af ingen ting.

Sagen omkring boldbanen på Storagergård blev taget af, da man tilsyneladende ikke har lyst til at forholde sig til den dumme sag og få den afsluttet. Så nu kan ungerne nøjes med, at kigge på banen mindst en måned mere.

Fordelingen af almisserne på kulturudvalgets anlægspulje, kunne der heller ikke rigtigt findes nogen enighed om. Partierne mente det ene og det andet. For eller imod sit eget forslag? Er der pludseligt et alternativt flertal?

Det er også vanskeligt når der ligger gode forslag, som mange idrætsforeninger og dets medlemmer kan få stor glæde af, og der samtidigt kun er 207k at gøre godt med. Med vores anstrengte økonomi er vi selvfølgeligt nød til at sige nej til nogle investeringer, for at passe på finanserne. Det vender jeg tilbage til.

Vi skal spare på energien, selvfølgeligt skal vi det. Det er godt for miljøet og godt for elregningen. Derfor er der lavet et katalog med forslag til energibesparelser for kr. 4.444k der kan spare 195 ton co2 årligt og betale sig hjem inden for en overskuelig årrække. En tilsyneladende smuk harmoni.

Men fordi vi allerede er energieffektive i Albertslund, koster en besparelse på 1 ton co2 dermed kr. 22.790. Hold da op tænker man måske. Hos Danmarks Naturfredningsforening kan man købe en co2 reduktion på 1 ton for kr. 150.

Er det virkeligt kun mig, der ikke forstår proportionerne her? Man vil ikke finde 300k til nærværende projekter, for vores børn i idrætsforeningerne. Men vi betaler gladelig 4.414k i overpris for co2 besparelser? (og så er låne omkostningerne på halvdelen ikke medregnet)

Var der noget med, at miljø indsatsen stort set ikke koster noget? Det er ikke så mærkeligt, at økonomien ser ud som den gør!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: