Posted by: Brian Palmund | marts 18, 2010

Ansvarlig økonomi

Nu da valgkampen er kommet på afstand, håber jeg, at de øvrige partier også vil snakke ærligt om Albertslunds økonomiske situation.

I mange år har Albertslund levet over evne. Der er brugt langt flere penge, end der har været indtægter til at dække. Vi har levet på staten og de øvrige kommuners nåde og i dag udgør 40% af byens indtægter tilskud og nødhjælp.

En del af den økonomiske ubalance kan tilskrives særlige udfordringer, med mange indvandrere, ringe sundhedstilstand og et mindre skattegrundlag. Samtidigt har vi dog haft væsentlig mindre grupper af plejekrævende ældre at se til. Når disse ting lægges sammen, svarer det ikke til det merforbrug, der har været. Der er også andre årsager.

I mange år har man politisk valgt at have et meget højt serviceniveau på stort set alle området (idræt undtaget). Når der ikke har været et dækningsbidrag at tage af, har man optaget lån til at dække udgiften.

Her skal jeg måske lige forklare en uheldig sideeffekt ved at låne penge: Det koster en masse penge.

Nu har Albertslund fået lov at låne til projekter, der ellers ikke var planlagt til 2010. Samlet 85 mio. Det koster bare 45 mio. i omkostninger og betyder, at der skal findes 6-7 mio. i årlige besparelser på driften.

Med andre ord, hver gang vi bruger kr. 100, skal vi have kr. 150 op af lommen!

Frem mod budget 2011, skal der findes i omegnen af 100 mio. i besparelser. Er det så smart at sende endnu flere skattekroner ned i bankernes lommer?

Jeg håber at Borgmesteren vil samle de røster i sit bagland, der råber ”Lån, Lån, Lån” og forklare dem, hvorfor det ikke er løsningen på de økonomiske problemer.

Jeg har hørt et argument om, at det vil lette likviditeten. Men det svarer til at åbne et Master Card, for at betale renterne på et Accept Card. Det er IKKE en økonomisk ansvarlig linje.

Brian Palmund,

Kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: