Posted by: Brian Palmund | november 5, 2009

Venstre ved du hvor du har!

Enhedslisten forsøger igen at skyde skylden for det økonomiske morads og takststigninger på Venstre, det mindste parti i kommunalbestyrelsen.

Vi har brede skuldre og affinder os fint med at være Enhedslistens ynglings offer, men der et par ting vi gerne vil have på det rene.

Venstre er der hvor der kan opnås indflydelse. Det er den pligt vi påtager os, når vi beder vores medborgere om at give os et ansvar. Det har vi gjort og det vil vi blive ved med.

Når et budget skal laves, har det været Socialdemokraterne med det absolutte flertal, der har lavet det udspil som de mener er rigtigt og som de ønsker at gennemføre. Om de så mangler vilje eller evner, siden man fremlægger et udkast med et underskud der stiller os endnu værre næste år, det vides ikke.

Men Venstre deltager, søger indflydelse og har fået det. Bevares, det er begrænset hvad vi kan få som det mindste parti, når Socialdemokraterne med sit absolutte flertal kan gennemføre lige hvad de vil. Omkostningen for vores indrømmelser er så bare at vi må acceptere det store flertals ønsker på mange andre områder.

Du mener at det alene er en aktiv forældregruppe, der har påvirket resultatet i en mere lempelig retning. Det er absolut vigtigt at de berørte borgere stiller op og protesterer, når vigtige beslutninger skal gennemføres, men det er altså i økonomiudvalg og i forhandlingerne at tingene reelt flyttes.

Enhedslisten er hverken med i økonomiudvalg eller deltager i forhandlingerne. Enhedslisten ved hverken hvad der foregår, for det er for sent eller søger nogen som helst indflydelse for de mandater Enhedslisten sidder med.

Venstre har viljen og evnen til at tage de nødvendigt beslutninger, for at rydde op. Vi vil sætte miljøcertificering og grønne regnskaber på stand-by. Kostbare prestigeprojekter må vente til de vigtige opgaver er løst og der er overskud i kassen. Vi vil prioritere børn, ældre, sundhed og idræt, for det er her vi kan løse de problemer der gør Albertslund nødlidende. Venstre efterlyser modige vælgere og et stærkere mandat til at sikre en ansvarlig politik. Vi tager ansvaret alvorligt.

Med venlig hilsen
Brian Palmund
Spidskandidat for Venstre i Albertslund
Kandidat til Region Hovedstaden


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: