Posted by: Brian Palmund | februar 27, 2011

Socialistisk Folkeparti har brug for særlig støtte

Svarindlæg fra Gruppeformand Leif Pedersen for Socialistisk Folkeparti i Albertslund, bragt på albertslundposten.dk

SF mener ikke, at der med omfordelingen af 2 millioner om året fra Herstedøster skole, Herstedvester skole, Egelundskolen og det 10 element over til den nye skole betyder, at der tages penge fra de socialt udsatte børn. Pengene er jo de samme. Ja tak, sig det til eleverne på de fire skoler, der skal betale.
Hvorfor kan SF ikke bare tilstå, at man vil sende regningen for den ekstraordinære indsats på den nye skole til udsatte elever på de andre skoler, og at SF ikke mener, at der kan være bedre steder inden for kommunens budget på kr. 1,8 milliarder at finde pengene? Det er da fair nok at prioritere således.
Venstre synes, at miljøcertificering, grønne regnskaber, medlemskab af green cities, energirenoveringer med uendelig tilbagebetalingstid, forskønnelse af beton og en lang række andre aktiviteter kan være meget fine, vi prioriterer det bare ikke øverst på listen.
Global opvarmning er ikke en lokal udfordring, men det er de børn i Albertslund, der har brug for særlig støtte. Hvis vi skal flytte noget i Albertslund på den lange bane, så er det undervisning og sociale udfordringer, der skal fokuseres på. Der er brug for særlig støtte, tidligt, hvis kurven skal knækkes.
At Venstre ikke tør tage ansvar for et besparelsesbudget er lidt humoristisk, da vores budgetforslag er mere vidtgående, end det SF indgår i. Vi har, og vil fortsat, tage et medansvar for de nødvendige besparelser, uanset at vi ikke har bundet os i forlig med SF og S. Vi vil bare ikke skrive under på SF’s politik for at flytte et par kommaer, sådan forhandler vi ikke.
SF har ret så langt, at vi er glade for, at vi ikke er med i budgetforliget. Budgetforligspartierne har yderst begrænset økonomisk indsigt, hvilket forliget også bærer præg af. Inden budgettet var besluttet, stod det klart, at det ikke engang med lodder og trisser kunne holde os kørende i 10 måneder. Kort tid efter blev der fiflet med kommunens lån, så vi er massivt gældsat frem til 2027. Kæmpe summer skal nu flyttes – hvert år – fra velfærd til renter i banken.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på billedet af barnet i skolen, der snyder med opgaverne og stjæler de små elevers madpakker, hvorefter ungen står med hænderne for ørene og råber, når ugerningerne bliver opdaget. Der er vist også brug for særlig støtte her.
Posted by: Brian Palmund | februar 10, 2011

SF – nu uden fornuft og samvittighed

Har SF forkastet fornuften og mistet samvitigheden?Venstre ser Socialistisk Folkepartis hårde linie som et forsøg på at fremstå ansvarlig, men i virkeligheden svigter sit eget politiske grundlag.

Jeg har altid respekteret Socialistisk Folkeparti for at være ærlige og for beredvilligt at deltage i en politisk debat. De plejer at lytte og vægte argumenterne inden de træffer de vigtige beslutninger. Men det er åbenbart slut nu.

Vi er enige om, at den nye skole skal have nogle ekstra ressourcer til udvikling i en periode, men vi ønsker ikke at tage pengene fra de svage børn på kommunens andre skoler. Vi har forsøgt at komme i dialog omkring en bedre financiering, men de holder sig for ørene.

Demokratiet har fået trænge kår, efter Socialistisk Folkeparti har indgået et smalt budgetforlig med Socialdemokraterne. Et forlig der angiveligt skulle holde de borgerlige ude.

Vi borgerlige partier havde en rigtig god dialog med Borgmesteren, men efter at SF havde været inde over, var der ikke rigtigt plads til indrømmelser. Derimod skulle vi acceptere både mundkurv, håndjern og syltekrukker – ikke ligefrem en invitation til samarbejde.

Nu bliver vi udsat for massiv kritik fra Socialistisk Folkeparti og beskyldninger om at vi ikke vil samarbejde. Det på et tidspunkt hvor vi netop lægger op til dialog. Det blev øjeblikkeligt afvist, med et krav om at anvise en bedre financiering. Når vi så fremlægger – hele fire – konkrete forslag, så spilder vi kommunalbestyrelsens tid og bliver afvist med et krav om, at vi skal stille forslaget i fortiden – længe før sagen ligger på bordet. Hvad har de forestillet sig?

Det bekræfter blot at Folkesocialistene er selvtilstrækkelige. Når de kalder en debat om politisk prioritering for spild af tid, så finder jeg det arrogant. Når de har bare Socialdemokraterne som støtteparti, er dialog med de fem andre partier bare til besvær. Det overrasker og skuffer mig ærlig talt. Jeg var af den overbevisning at Socialistisk Folkeparti ville se til udsatte børn – på alle skoler i byen. Socialistisk Folkeparti støtter frisk beton i centrum for 10 millioner og besparelser på socialt udsatte børn for et tilsvarende beløb. Jeg kan godt forstå de ikke har lyst til at snakke om det, men det er en social skævert vi må rette op på.

Af Brian Palmund, Kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre i Albertslund

I 2011 vil vi i Albertslund modtage 767 millioner i tilskud og udligning fra Regeringen og landets øvrige kommuner. Et beløb der er vokset fra 329 millioner i 2001.

Det er midler vi modtager i solidaritet fra det øvrige samfund, fordi vi har flere sociale udfordringer og deraf et højere udgiftsbehov. Byens borgere har i gennemsnit en kortere uddannelse og lavere løn. Vi har en relativt stor gruppe medborgere med særlige sociale og kulturelle problemer, der gør det vanskeligt at opbygge og opretholde et livsgrundlag og en samfundstilknytning på niveau med det øvrige Danmark.

Vi skal naturligvis være glade og taknemmelige for de særlige hensyn Regeringen og de øvrige kommuner udviser, og som giver os mulighed for at have et højt serviceniveau på trods af et spinkelt indtægsgrundlag.

Men der følger et ansvar med de mange ressourcer vi bliver begunstiget med. Vi kan ikke med god samvittighed bruge hjælpen på finkultur, økologi, globale klimaproblemer, forskønnelse af beton, eller andre velmenende projekter der der reelt ikke bidrager til at gøre udfordringerne mindre.

Kan vi i respekt og ydmyghed over det øvrige samfunds håndsstrækning, tillade os at have det dyreste biblioteksvæsen og den dyreste musikskole i landet? Kan vi tillade os bruge millioner og atter millioner på at spare co2, når vi allerede har et mindre energiforbrug end mere velstillede kommuner? Har vi det rigtige fokus og påtager vi os de rigtige byrder?

En væsentlig del af de særlige udfordringer vi har i Albertslund, skal tackles i daginstitutionerne og i skolen. Vi skal hjælpe og støtte børn med særlige udfordringer, så tidligt som muligt.

En stor del af det udførende arbejde, skal udføres i byens fire skoler og de fire skoler skal have lige gode rammer og vilkår til at udføre arbejdet. Vores nye skole er i en omstillingsprocess og en udviklingsprocess. Omstillingen består i at få mennesker og kultur fra to skoler til at blive til een. Udviklingen i det, at få det bedste fra begge skoler frem og i fælleskab gøre det endnu bedre.

Til den udvikling har vi i kommunalbestyrelsen afsat 2 millioner om året i fem år til. En prioritering af en god start og et løft, som vi helhjertet støtter op om. Vi ønsker fire skoler, der er gode og eftertragtede, og der er i stand til at løfte de opgaver som byens børn byder dem.

En opprioritering af een ting, betyder en nedprioritering af noget andet. For at give 2 millioner om året, til den nye skole, skal der findes et tilsvarende beløb et andet sted – det sted hvor de bedst kan undværes.

Valget faldt på den pulje penge, som fordeles til skolerne efter objektive sociale kriterier. En ordning, der skal fordele nogle af skolens midler, efter hvordan udfordringerne fordeler sig på kommunens skoler. Ved politisk af prioritere midlerne i puljen, så een skole skal have en forholdsvis større andel, mens de fire andre skal betale, så bestemmer vi at den ressource der gives til at løse en specifik opgave er forskellig, fra skole til skole.

Det er naturligvis en fair politisk prioritering, at sige nu skal i løse en opgave frem for en anden, men det er ikke fair når fire skoler skal løse en uændret opgave med mindre ressourcer, mens een vil få mere til at løse den objektivt set samme opgave.

Vi vil gerne være med til at støtte den nye skole i en kortere eller længere overgangsperiode, men vi finder det urimeligt for kommunens øvrige skoler, at de skal ende med regningen. Vi mener at der må være andre steder, hvor midlerne kan findes.

Vi har valgt at pege på biblioteket, Musikskolen og musik teateret, som en mulighed. Det er aktiviteter, der er gode og medarbejderne udføre et dygtigt arbejde, men vi mener at indsatsen i skolen – alle skolerne – er vigtigere. Det er en prioritering og et konkret bud som vi har søgt en dialog om.

Jeg har for nyligt hørt en opfordring til at samarbejde. Det har vi bestemt også forsøgt. Vi har fra start af udtrykt en bekymring og har på baggrund af sagsmaterialet, herunder høringssvar, søgt en dialog omkring finansieringen, men er blevet afvist. Vi foreslog i forbindelse med sagens vedtagelse, at der blev samarbejdet om af finde en bedre finansiering. Det blev afvist, med henvisning til at vi måtte anvise en konkret finansiering. Det er hermed gjort.

Sammen med opfordringen til samarbejde, blev vi samtidigt kritiseret for, at citat “de borgerlige spilder mildt sagt kommunalbestyrelsens tid”. Det rejser en anden vigtig debat, for hvad skal kommunalbestyrelsens tid bruges til og hvad er spild af tid?

Jeg mener det er vigtigt at vi i kommunalbestyrelsen har en dialog omkring den prioritering vi hver især mener er vigtig, når byens udfordringer skal imødekommes. Jeg mener at en debat omkring serviceniveau og forskelle i serviceniveau i særdeleshed er relevant for kommunalbestyrelsens arbejde. Andre vil måske mene at 4 – stort set enslydende – ordførertaler fra samme parti i en sag, er en bedre måde at bruge kommunalbestyrelsens tid på. Der er vi så forskellige.

Man kan nemt få det indtryk, at når kommunalbestyrelsens to store partier har klappet kage, så er det lidt ubekvemt at have have 5 andre partier, der kan have en anden mening. Og når nu der ikke bliver ændret noget som helst ved det, så er det spild af tid at beskæftige sig med det. Ikke ligefrem en invitation til samarbejde og dialog, men nu er det synligt for enhver.

Jeg skal tilføje at de forskellige forslag fra de borgerlige partier – som vi er blevet afkrævet – er lavet i en fælles forståelse og at Venstre kan tiltræde dem alle. Såfremt et at et af de øvrige forslag skulle opnå et flertal, vil Venstre naturligvis trække sit forslag.

Posted by: Brian Palmund | januar 28, 2011

Social ansvarlig prioritering i Albertslunds skoler

På kommunalbestyrelsesmødet i Albertslund den 19.01.2011, blev der i i forbindelse med skolesammenlægningen bevillget 2 millioner om året i fem år til den nye skole. Denne EKSTRA indsats skulle så finansieres, ved at tage pengene fra en pulje der fordeles skolerne efter objektive sociale kriterier.
Finansieringen vi medføre at byens øvrige skoler må gennemføre store besparelser i indsatsen for de mest udsatte elever. Venstre og Konservative fremførte dette problem i Børne og undervisningsudvalget og stillede til det efterfølgende kommunalbestyrelsesmøde et ændringsforslag om at finde pengene, et sted der ikke ramte de svagest stillede elever. Forslaget blev stemt ned af Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti.

Oppositionen med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Løsgænger Henrik Soloy og Enhedslisten søgte dialog omkring finansieringen, men blev afvist og i stedet afkrævet konkrete finansieringsforslag.

Dialogen er aflyst, men sagen fortsætter og Venstre har i lighed med de øvrige partier nu stillet hvert sit konkrete forslag til finansiering. Prioritering kan være vanskelig, men når indsatsen for socialt udsatte børn holdes op mod f.eks. Biblioteket, Musikskolen og Musikteateret, så er det ikke så svært. De yder hvert for sig et godt stykke arbejde, men er alle væsentligt mere kostbare end tilsvarende tilbud alle andre steder.

Brian Palmund
Gruppeformand for Venstre i Albertslund

Forslaget sendt fra Venstre til Borgmesteren den 28.01.2011:
——–
I forbindelse med skolesammenlægningen af Hyldeagerskolen og Vridsløselille skole, blev der bevilget 10 millioner, over 5 år, til en ekstra indsats, der kan give den nye skole en god start og et løft. Venstre tilslutter sig denne ambition og bevilling, men finder finansieringen af denne – ekstra – indsats problematisk, idet ressourcerne tage fra de øvrige skolers indsats for elever med særlige sociale udfordringer og at denne nedskæring kan medføre store utilsigtede konsekvenser for flertallet af disse udsatte børn i Albertslund.

Nedskæringen er i perioden fordelt som følgende:
HV -4.205.000 (ca. 8,5 årsværk)
HØ -2.955.000 (ca. 6 årsværk)
EG -1.715.000 (ca. 3,5 årsværk)
Det 10 element -1.125.000 (ca. 2,25 årsværk)

På denne baggrund indstiller Venstres gruppe til kommunalbestyrelsen:
• At der bevilges 2 millioner årlig til puljen for socialt udsatte børn i Albertslund.
• At der bevilges et mindrebeløb på 1 million årligt på bibliotekesområdet.
• At der bevilges et mindrebeløb på 1 million årligt, fordelt på musikskolen og musikteateret

Posted by: Brian Palmund | januar 26, 2011

Skolesammenlægning i Albertslund

Ordføretale til kommunalbestyrelsen i Albertslund den 19. Januar 2011

Her i Albertslund har vi en høj omkostning pr. elev i folkeskolen. Det skyldes dels at gør en særlig indsats på skoleområdet og dels fordi vi har flere relativt små skoler. Selv om små skoler har mange kvaliteter, så er de også kostbare og mange ressourcer spildes på andet end det skolen handler om – indlæring med gode pædagoiske og didaktiske redskaber.

Prognosen siger at der bliver færre elever i skolen de kommende år. Et fald på omkring 400 elever på kort sigt. Det er en udvikling der betyder at flere ressourcer bindes i bygninger og administation og mindre på undervisning. Det er en udvikling som kommunalbestyrelsen må tage alvorligt og må sikre en en fornuftig tilpasning til.

Arbejdet med at finde en løsning, har været intenst. Mange muligheder er blevet undersøgt og mange sten er blevet vendt – ikke mindst borgmesteren. I arbejdet har vi ikke bare fokuseret på besparelser. Vi har også båret en ambition med os.

Det er vores ansvar at sikre, at kommunens skoler – alle skoler, har gode grundvilkår og kan yde en god undervisning. At alle skolerne er lige gode og lige velfungerende. Vi har valgt at hæve os over diskussionen om syd og nord, dem og os. Vi valget at ignorere den lille gruppe, der hævdede at tale for alle, men bevistløst at kræve skade på del.

Med det resultat vi skal tage stilling til idag, mener jeg at vi har fundet en løsning, der både løser den bundne opgave og langt hen af vejen realisere vores ambition. En varig løsning med fire velfungerende skoler.

Der udstår dog stadigt een vigtig udfordring. Der skal findes en varig løsning for gruppeordningen på den nye skole. Skal den blive eller flyttes, og i givet fald hvor hen? En udfordring der indeholder nogle særlige forudsætninger og forhold, der ikke kan udredes på den korte tid der har været til rådighed. Arbejdet vil pågå og vil vil søge en løsning der tager hensyn til de særlige behov som gruppeordningens elever, forældre og lærer har. Det er vi tilfredse med.

På et punkt ser jeg dog et problem. Ved at tage 2 millioner om året fra puljen, der fordeles efter sociale kriterier, så skæres der i ressourcerne til de svagest stillede elever. Indsatsen svækkes dermed på alle skolerne. Jeg under den nye skole midler til en ekstraordinær indsats, men er det rigtigt at lade andre elever med sociale udfordringer betale? Det mener jeg ikke.
Ordningen vil med politisk hånd forfordele nogle elever frem for andre, fra en pulje der ellers fordeler objektivt efter hvor udfordringerne er. En skævvridning som Socialistisk Folkeparti har krævet skal vare i 5 år. Jeg mener at midlerne til en nødvendig ekstaordinær indsats burde findes andre steder og jeg håber at et flertal vil være med til det.

Med beslutningen om at gennemføre en skolesammenlægning, vil vi politikere gøre vores vanskelige forarbejde færdigt. Det siger jeg med dyb respekt og stor udmyghed over for den opgave, der nu er med at realisere planerne og sikre det bedst mulige resultat. Vores opgave består nu i, så vidt muligt, at fjerne hindriger og give frie hænder, inden for de begrænsede rammer der er.

Jeg har noteret mig, at der er samlet mange gode kræfter – herunder forældre og lærer – til at løse opgavene og at der arbejdes konstruktivt fremad. Jeg er overbevist om at resultatet, efter et lang sejt træk, vil blive rigtigt godt.

Med de ord og et ønske om at finde en alternativ financiering af den særlige indsats på den nye skole, vil jeg på Venstres gruppes vegne meddele at vi ønsker at tiltræde indstillingen.

Posted by: Brian Palmund | januar 11, 2011

Årsberetning 2010

Af Brian Palmund, Kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre, Bragt på albertslundposten.dk den 10 januar 2011.

År 2010 kom og gik. Et år med mange udfordringer, både for borgere, medarbejdere og politikere. Finanskrisens konsekvenser ramte kommunen, med en forsinkelse i forhold til den private sektor. En tid til omstilling der blev forspildt, i håbet om at Regeringen atter ville sende flere penge. Rettidig handling og nødvendige prioriteringer blev fejet af bordet, til fordel for enorme lån og låneomlægninger. På den helt korte bane kan det muligvis dække hullet i driften, men den rekordstore gæld vil tynge frem til 2030. Rentebyrder jeg hellere så brugt på nye idrætsanlæg, renovering af institutioner, udvikling af vores skoler og en lang række andre ting, der virkelig trænger.

Hvad har så været godt?

I den vanskelige beslutning om at sammenlægge skoler, lykkedes det at undgå en lukning af Egelundskolen. Prognoserne siger, at der bliver 400 færre elever de kommende år, men at reducere kapaciteten med 800 giver ikke nogen mening. Samtidig ville en Herstedvester skole med mere end 1.600 elever give urimeligt trænge kår. Egelundskolen er måske på grænsen i størrelse, hvis elevtallet falder, men skolen er velfungerende og har stor søgning af elever fra hele kommunen. Det tror jeg også, den vil i fremtiden.

Det lykkedes at få sat så tilstrækkeligt fokus på kunstgræsbaner, at der blev besluttet at anlægge én på stadion i 2011. Det har nu været lovet før, men flertallet bag budgettet er så pjattede med tiltag der kan lånes penge til, så mon ikke det bliver til noget denne gang? En lille men absolut nødvendig investering i idrætslivet.

Det har været vigtigt for mig fra starten at samarbejde omkring byens problemer og deres løsninger. Det har været positivt, at næsten alle partierne har delt denne indstilling til arbejdet. Særligt har samarbejdet med de øvrige borgerlige partier været rigtigt godt. Et engageret og målrettet samarbejde. I budgetforhandlingerne blev ønsker og krav afhandlet og koordineret med det mål at kunne indgå i et bredt forlig. Dette mislykkedes, men grundlaget var i orden for et alternativt og ansvarligt budgetforslag.

Hvad har været mindre godt?

Dialogen med Borgmesteren har været rigtig god. Det har været muligt at snakke åbent og finde en fælles forståelse omkring de fleste emner. Men budgetforhandlingerne endte desværre i  et udspil med få små indrømmelser og uden reelle muligheder for »forbedringer«. Der blev tilsyneladende kun lyttet til den anden forligspart og ikke efterladt noget råderum til et bredt forlig. Efterfølgende blev flere forringelser alligevel fjernet, uden dog at blive erstattet med mere fornuftige besparelser. I elvte time måtte massive låneomlægninger derfor forceres igennem for at finansiere driften. Dont do this at home!

Hvad er forventningerne fremad?

For mit vedkomne vil skolesammenlægningen og særligt gruppeordningen fylde en del. Skolesammenlægninger kan være nødvendige, men det skal gøres på en ordentlig måde. I forhold til andre kommuner er beslutningerne taget meget sent og hele forløbet skal nu gå utroligt stærkt. Jeg kan frygte, at forløbet kommer til at gå så stærkt, at løsningerne ikke når at blive ordentligt gennemarbejdet og der vil komme for mange hovsa-løsninger. Mit eneste krav har fra start af været, at sammenlægningen ikke sætter nogen elever tilbage eller medfører unødigt utryghed for eleverne, forældrene eller medarbejderne. Efter at jeg har mødt mange af de personer, der skal stå for overgangsprocessen, er jeg blevet betrygget i, at der er kompetente mennesker bag.

Godt nytår!

Posted by: Brian Palmund | oktober 4, 2010

Derfor forlod vi borgmesterens forhandlinger

Af Brian Palmund, den 4. oktober 2010
Sammen med Henrik Soloy (DF) og Pia Brandt Halling (K), der begge også er medlemmer af kommunalbestyrelsen, beskriver jeg her, hvad der skiller os tre borgerlige partier og borgmesteren:

Det er brandærgerligt, at forhandlingerne mellem borgmesteren og de tre borgerlige partier er brudt sammen. Årsagen er selvfølgelig ikke småknaster. Virkeligheden er, at der er en skov til forskel på vores ønsker og borgmesterens udspil.

Borgmesteren vil spare 53 millioner kroner i 2011 og 78 millioner i 2012. Det vil vi gerne medvirke til, da kommunens indtægtsgrundlag er faldende. Årsagen er, at borgere og erhvervsliv tjener færre penge. Vi er enige i, at vi skal sætte tæring efter næring. Vi ønsker ikke at sætte skatten op, da der med den rette vilje kan spares uden at det går ud over de svageste borgere.

Desværre beskylder borgmesteren os for at være næsten enige i hans budgetudspil. Sandheden er, at vi langt fra er enige.

Vi synes ikke, at de kommunale budgetforhandlinger skal foregå gennem pressen. Omvendt vil vi gerne have demokratisk indblik i processen, derfor fortæller vi nu åbent om de forslag, der skiller borgmesteren og os. Desværre kan vi ikke fortælle meget om borgmesterens udspil, da han har bedt os om at holde dét hemmeligt. Derfor taler vi kun om vores egne forslag.

15 % på teknik = 35 mio. kr.
70 millioner kroner kan der flyttes fra kold teknik til varme hænder, hvis udgifterne i Miljø- og Teknik bringes på niveau med resten af Hovedstadsområdet. Det har forvaltningen regnet sig frem til. Vi mener, at blot halvdelen af beløbet skal i spil i nu.

Sparer kommunalbestyrelsen på teknik, er 2/3 af de nødvendige besparelser fundet, nemlig 35 millioner kroner. Det svarer til blot 15 procent af Miljø- og Teknikforvaltningens samlede budget. Vi tror ikke, det er lette besparelser, men vi tror, 15 procent er absolut muligt.

10 % på administration = 25 mio. kr.
De generelle omkostninger til administration er i vores kommune væsentligt højere end i de omkringliggende kommuner. Dét har vi ikke råd til. Ved en besparelse på kun 10 procent i administrationsomkostningerne, kan hentes en besparelse på cirka 25 millioner kroner. Den mulighed skal med.

Ligesom når der skal vaskes trapper, så starter vi fra toppen, når vi tilpasser budgettet til landets forværrede økonomiske situationen – vi skal spare på administration, før vi sparer på frontpersonale.

Dér sparede vi 60 mio. kr.
Ved at hente 35 millioner kroner på teknikområdet og 25 millioner på en mere effektiv administration, har vi hentet 60 mio. kroner. Det er mere end alle de besparelser, borgmesteren ønsker for 2011. Oveni har vi fået råd til at forbedre ældreservicen.

Desuden kan vi spare penge, der vedrører fx faldende elevtal i folkeskolen, smartere indkøb, tomme biografsale og forbedre driften til fordel for økonomi, personale og borgere.

Gælden vokser ualmindeligt hurtigt
Alt i alt er der mange andre veje end borgmesterens. Og vi har endnu ikke berørt gælden:

Vores kommune afleverer årligt 49,8 millioner kroner til banker og andre långivere. Gælden skal nedbringes, helst væk, så økonomien kan genoprettes. På trods af mange års gode tider, lever Albertslund på afbetaling. Det er der ikke råd til. Dertil kommer, at Albertslunds gæld er voldsom, når man kigger på borgernes indtægter og muligheden for at betale pengene tilbage. Vi har brug for en klar plan for, hvordan gælden bringes ned.

Desværre har borgmesteren ikke ret i, at gælden ”kun” er 15.208 kroner pr. indbygger. Sådan lød beløbet ganske rigtigt, da vi gik ind i året. Allerede i august måned var gælden vokset til, at hver indbygger skylder 18.027 kroner, viser kommunens egne tal. Den udvikling er ualmindeligt alarmerende.

Flere skal i arbejde
I dag forsørges kommunen reelt af resten af landet – det må vi have lavet om på. Blandt andet ved at investere i at gøre mange flere af Albertslunds borgere til attraktive medarbejdere for erhvervslivet. Her er kommunen netop dumpet i en landsdækkende rundspørge. Det kan vi gøre bedre.

Ingen af os synes, at det er let at spare. Uanset hvordan det gribes an, er situationen barsk og medfører forandringer. Landet og Albertslund er i en alvorlig og svækket økonomisk situation, hvor der ikke er råd til det hele længere. Derfor må vi prioritere.

Vi kan kun tale for os selv – og vi er tre partier, som er overbeviste om, at det er vigtigt at spare på de kolde ydelser, før vi sparer på de varme hænder.

Et budget uden slagside
Med den rette vilje kan budgettet tilpasses på en måde, der ikke vender den tunge ende nedad. Desværre er de muligheder ikke med i borgmesterens sparekatalog, hvor forslagene om at lade det gøre ondt på borgerne – og på kommunens frontmedarbejdere – fylder mest.

Vi tre borgerlige partier foretrækker at investere i mennesker, før vi investerer i mere teknik. Vi er overbeviste om, at borgmesterens prioriteringer er til skade for Albertslund. Derfor forlod vi forhandlingerne.

Vi laver gerne en ansvarlig aftale
Under forhandlingerne oplevede vi ikke, at borgmesteren flyttede sig på de store, væsentlige områder. Har vi misforstået noget, kommer vi gerne igen. Hvis de punkter, vi her nævner, viser sig at være ”de sidste, mindre knaster”, som avisen citerer borgmesteren for at mene, så tag dem dog med i budgettet.

Så smider vi gerne, hvad vi ellers har i hænderne og kommer og underskriver en aftale. Med S, med SF eller med begge partier. Vi mener nemlig, hvad vi siger.

Posted by: Brian Palmund | oktober 1, 2010

Borgerlige stærkt utilfredse med S og SF’s spareplaner

De tre borgerlige partier i Kommunalbestyrelsen har i fællesskab trukket sig ud af forhandlingerne om sparebudgettet for 2011.

”Socialdemokraterne og SF er ved at køre Albertslund ud over skrænten med en lang række uigennemtænkte besparelser. Overforbrug og store lån har i årevis gjort vores kommune til en af landets værst gældsplagede. S og SF’s budgetforslag for næste år er så grelt, at vi ikke kan være med længere,” siger Henrik Soloy, Dansk Folkeparti.

Situationen er så alvorlig, at alle tre borgerlige partier har valgt i samlet flok at trække sig ud af budgetforhandlingerne med borgmesteren.

”Vi går imod borgmesterens besparelser, der rammer børn og ældre, selvom der er masser af muligheder for at tilpasse budgettet uden at det gør ondt på de svageste borgere. Vi ønsker at komme af med gælden og gå i gang med en ansvarlig genopretning af kommunens økonomi. Det har borgmesteren ikke ønsket. Regningen for års kæmpe lån og overforbrug lander i børneværelset og det er dybt uansvarligt,” siger Pia Brandt Halling, Det Konservative Folkeparti.

”Besparelserne vender den tunge ende nedad, så de der har mest behov for samfundets omsorg, rammes hårdest af S og SF’s prioriteringer. Det gælder de mest forsømte børn, som bliver endnu mere udsatte ved dybe indhug de forkerte steder i kommunens budget. Det gælder også for ensomme gamle, hvis kontakt med andre mennesker rundbarberes. Og det gælder ikke mindst de mange dygtige medarbejdere, som S og SF paniksparer væk og fyrer fra de funktioner, der betyder allermest for de svageste borgere,” siger Brian Palmund, Venstre.

De tre borgerlige partier tror, Albertslunds borgere er enige med dem.

”Det kan vi se på de mange reaktioner, der kom på borgmesterens sparekatalog. Indbyggerne har opdaget, at der bruges for mange penge på rådhusets gange i stedet for der, hvor borgerne har brug for dem,” siger Henrik Soloy.

”Vi kan gøre det bedre. Vi kan fx spare 70 millioner kroner årligt, hvis udgifterne til Teknik- og Miljøforvaltningen bringes på niveau med de øvrige hovedstadskommuner. Vi kan spare ved at lukke en tom biograf. Vi kan spare ved ikke at bygge flere springvand og bruge energi på vidtløftige byggeplaner midt i landets værste lavkonjunktur,” siger Brian Palmund.

”Vi kan få balance i økonomien ved at erkende, at vi har færre penge til rådighed og sætte tæring efter næring. Og vi kan rette økonomien op ved samtidig at sikre flere indtægter. Ved at skabe jobs til de alt for mange, der er på offentlig forsørgelse. Ved at tiltrække gode skatteydere, i både erhvervsliv og borgere. Og gennem en stålsat plan, der afvikler den enorme gæld, hvis kæmpestore afdrag er en klods om benet på kommunens fremtid,” siger Pia Brandt Halling.

Pia Brandt Halling, Henrik Soloy og Brian Palmund kan også få øje på gode, borgerlige mærkesager det forhandlingsoplæg, som borgmesteren har præsenteret.

”Men de små borgerlige islæt i borgmesterens budget er i småtingsafdelingen og bidrager i det samlede billede alt for lidt til at genoprette kommunens økonomi. Vi havde helst set en aftale henover midten, men det er tydeligt, at borgmesteren vil lave en økonomisk aftale med SF og den trækker i den gale retning,” er Henrik Soloy, Pia Brandt Halling og Brian Palmund helt enige om.

Posted by: Brian Palmund | august 26, 2010

Venstre mod lukning af Egelundskolen

Artikel bragt på AlbertslundPosten.dk og i den trykte avis

Børneområdet skal ikke spare så meget, som der er lagt op til, siger Brian Palmund (V)

Venstres kommunalbestyrelsesmedlem Brian Palmund er imod en lukning af Egelundskolen. Der skal prioriteres og spares med fokus på faglighed.
”Det er en meget vanskelig opgave. Jeg har studeret oplægget til skolestrukturen meget grundigt for at finde den bedst mulige løsning. Med en sammenlægning af Hyldeagerskolen og Vridsløselille skole kan jeg se potentiale for et bedre skoletilbud. Det kan jeg ikke se for Egelundskolen.” udtaler Brian Palmund og fortsætter:
”Hyldeagerskolen og Vridsløselille skole har flere udfordringer end de øvrige skoler og vi kan se, at ressourcebehovet er større. Vi kan se, at mange af udfordringerne er de samme, og derfor kan det godt give mening at samle kræfterne. Derfor er jeg ikke afvisende over for den løsning.”
Venstre mener ikke at der er rationale bag en flytning af Egelundskolen til Herstedvester.

Lige på vippen
”Egelundskolen ligger på vippen med 440 elever, når anbefalingen siger mindst 500. Men når fagligheden er i orden og skolen har stor søgning, så er det svært at retfærdiggøre en sammenlægning og alle konsekvenser der følger med. Herstedvester har også lige været den store tur igennem.” siger Brian Palmund og fortsætter:
”Det er nødvendigt at gennemføre besparelser. Men jeg mener ikke at børneområdet skal spare så meget, som der er lagt op til. Vi har særlige udfordringer og skoleområdet spiller en helt central rolle i løsningen. Hvis vi vil forbedre ungernes faglighed og muligheder i voksenlivet, må vi fortsat prioriterer skoleområdet højt.” udtaler Brian Palmund og afslutter:
”Jeg frygter, at debatten kommer til at handle om syd vs. nord eller hvor de tosprogede går i skole”.
“Det bliver nemt »dem og os«. Vi er nødt til at fokusere på kvaliteten af det undervisningstilbud, vores børn får. Vi skal se på, om de enkelte skoler kan leverer det, som deres elever har brug for.”

Posted by: Brian Palmund | august 16, 2010

Halvårsberetning

Bragt på AlbertslundPosten.dk og i den trykte avis.

Nu er første halvår af valgperioden overstået og Kommunalbestyrelsen holder ferie efter et hektisk forår. Som nyt medlem af kommunalbestyrelsen har der været rigtigt meget at se til. Kommunalbestyrelsesmøder med tomme tykke dagsordner. Formelle udvalgsmøder, uformelle møder med politiske kollegaer, møder med borgere, møder med medarbejdere og møder med bestyrelse og medlemmer i baglandet. Nu kan det måske lyde, som om at det hele går op i møder, men der går mindst lige så meget tid med forberedelse, at læse og sætte sig ind i sager, følge op, koordinerer, sætte ting i gang og måske også lige lette hjertet i et læserbrev.

Jeg hørte engang, at man skulle regne med omkring 10 timers arbejde om ugen til det politiske arbejde. Det passer måske fint for et anonymt medlem af en stor gruppe. For mit eget vedkomne er det nok nærmere det dobbelte. Heldigvis er det spændende og medrivende at være med til at bryde holdninger og stille spørgsmålstegn ved de forslag, der tilsyneladende ikke har nogen værdi for almindelige borgere i byen.

Hvad har så været godt?

Samarbejdet i kommunalbestyrelsen har været godt på tværs af partiskel. I de fleste sager er det ikke indholdet, men tilgangen man kan være uenig i og der kan man normalt tale sig til rette. Forvaltningerne gør et formidabelt arbejde med at forberede sagernes gang og understøtte den politiske proces. Til tider må det være en særdeles vanskelig opgave at få svaret på alle vores spørgsmål, samle og sammenfatte svar og få sammenstykket løsninger, som flertallet kan være tilfredse med. Det har været rigtigt godt at møde mange af de medarbejdere og borgere, der rundt om i kommunen står for skud i sparekataloget. Det betyder meget, når der skal tages beslutninger, der påvirker både arbejdspladser og den borgernære service i byen.

Hvad har været mindre godt?

Jeg er blevet belært om, at anlægsinvesteringer for 85 millioner ikke betyder varige driftsbesparelser, da anlæg er engangsinvesteringer. Det er også meget fint, men hvis man låner pengene over 25 år, så koster det 6-7 millioner om året, svarende til 18 medarbejdere. Selv om flere af investeringerne er fornuftige, mener jeg, at vi i sparetider skal tænke meget grundigt over, hvad vi låner penge til.

Samtidigt vælger man at låne de mange penge uden at konsultere parterne omkring budget 2010. Lånemuligheden opstod godt nok efter budget 2010, men der er ikke meget fidus i at deltage i budgetforliget, hvis man ikke inddrages, når der skal disponeres så mange penge i budgetåret.

Hvad er forventningerne fremad?

Der skal laves et budget og jeg forventer, at opgaven bliver løst. Jeg forventer, at budgettet giver en varig balance i økonomien, så der kan ses fremad. Albertslund har ikke kun problemer med økonomien. Der er også et stort behov for at investere i idræt, sundhed og skole. Vi skal have flere unge med i idrætsklubberne og der er behov for bedre faciliteter. Indsatsen på sundhedsområdet skal styrkes, så borgernes sundhedstilstand og levealder forbedres. Der skal investeres i skolerne, så vi kan få de unges kompetencer op på landsgennemsnit og fornuftige muligheder i deres voksenliv.

Older Posts »

Kategorier